Zum Hauptinhalt springen

Hvem vi er...



Lydia Fenzel & Christoph Goral 


Frem for alt er vi to modige drømmere, som er overbeviste om dette,
at ønsker kan blive til virkelighed  .
Du er i centrum af beviserne !


Lydia var lærer og gav unge mennesker adgang til kunst.
Som coach tager hun nu initiativ til
kunstneriske processer for mennesker i alle aldre.

Christoph fører an som stenhuggermester og stenskulptør
et værksted for stenrestaurering og -design.
Der arbejdes med historiske bygninger og deres stenrigdom,
men også monumenter i det offentlige rum og gravminder.



Lydia

Hvornår er du lykkelig?
... når jeg føler mig »bred«, fordi der ikke er noget, der begrænser mig ..., f.eks. også når jeg arbejder med en sten - og helst på Ærø
... eller når jeg oplever »menneskelighed«, som giver mig håb om, at alt kan blive godt alligevel
... og når »kærlighed« bestemmer, hvad jeg gør, og jeg brænder for det, jeg laver - uanset hvad det er.


Hvad er dine forhåbninger til skulpturkurserne?
... inspirerende møder med andre
... opfyldelse af følelser gennem kreativ aktivitet
... en åben udveksling af ideer i en atmosfære af tillid


Hvad ser du som kursernes specialitet?
... muligheden for at koncentrere sig om sig selv
... i den fascinerende fremkomst af virkeligheden fra en idé
... i den kreative og tekniske formulering af en tanke


Hvorfor Ærø?
... fordi jeg føler/ fordi man føler sig omgivet af god energi på Ærø, som er defineret af det særlige samspil mellem mennesker og landskab.
... fordi Ærø grundlæggende får mig til at føle mig selvsikker
... fordi jeg forbinder Ærø med »at komme frem«.

                        


Christoph

Fortæl mig om det...
Åh, jeg var bare virkelig heldig.

Jeg oplevede genforeningen af de to tyske stater som teenager. Efter min studentereksamen i kunst besluttede jeg mig for ikke at læse til lærer og blev i stedet stenhugger og billedhugger.


Vores østlige del af landet havde været en »sovende skønhed« i et halvt århundrede og havde meget at indhente med hensyn til bevarelse af monumenter. Jeg kunne lære og arbejde med proportioner, traditionelle arbejdsteknikker og overfladeformer på en levende, praktisk måde på romanske klostre, gotiske hallekirker og slotte eller renæssancebyhuse samt barokke dekorative former og moderne udtryk.

Det fik mig til at indse, at jeg er en lille del af et håndværk, der er tusindvis af år gammelt.


Det imponerer mig stadig i dag. Jeg forsøger at udvikle mit eget ud fra de gamles fantastiske formsprog og placere det i nutiden.
Jeg kan arbejde helt analogt og med de afprøvede og testede historiske værktøjer. Det resulterer i en håndgribelig appel og haptisk suverænitet.


Mit arbejde fylder mig med dyb tilfredshed.
Jeg kan ikke forestille mig noget andet, men heller ikke noget bedre.